FAQ

  • Hvad er forskellen til de kendte politiske partier?

    I sædvanlige politiske partier sker ledelsen igennem et Formandsskab, Hovedbestyrelse og Landsmøde eller Kongres. Adgang til landsmøder eller kongresser gives til medlemmer der udpeges af partiets lokale afdelinger rundt om i landet. Partiprogrammer og partiledelse bestemmes af landsmøder eller kongresser. Opstilling af kandidater sker i de lokale afdelinger og skal i visse tilfælde godkendes på landsmøde eller kongresser (f.eks. kandidater til Europaparlamentsvalget). I andre tilfælde skal kandidater godkendes af Hovedbestyrelse eller et særligt opstillingsudvalg.

    I Partiet KRP er der ingen hovedbestyrelse eller landsmøde og heller ingen lokalafdelinger. Kandidater udvælges baseret på ‘peer-review’. Politik i valgperioden tilrettelægges af Folketingsgruppen selv og ikke af et parti.

    Der er heller ikke noget partiprogram, da vi ønsker bevægelighed og evne til hurtig omstilling. Partiorganisationer, hovedbestyrelser og opstillingskredse modarbejder bevægelighed og omstillingsevne blandt de valgte parlamentarikere fra de sædvanlige partier.

  • Hvordan tilrettelægges og samordnes politik?

    Kandidater opstilles gennem en proces med flere interviews samt ‘peer-review’ af andre spidskandidater.

    Ved aftalen om opstilling fastlægges det politiske projekt som kandidaten troværdigt har engageret sig i, og kandidatgruppen tiltræder herefter projektet så der er enighed om mål og retning blandt alle kandidater.

    Et medlem af Folketinget kan altid lancere nye projekter som godkendes i Folketingsgruppen.

    Med denne struktur er den ‘folkevalgte parlamentariker’ derfor bragt tilbage i centrum, og kan ikke fjernstyres eller gidselstages af et politisk partis hovedbestyrelse, partiprogram eller opstillingskreds. Partiet muliggør opstilling, men den folkevalgte står alene til regnskab overfor sine vælgere.

    Alle medlemmer af folketingsgruppen indgår i den løbende kontrol og sparring for det enkelte folketingsmedlemmedlem, så mål og retning kan holdes på sporet og politisk inspiration udvikles i et professionelt resultatorienteret politisk iværksættermiljø.

  • Hvilken indflydelse har partiet på Folketingsgruppen?

    Partiet kan ikke udstikke retningslinjer for det politiske arbejde imellem valgperioderne der endegyldigt tilrettelægges af de folkevalgte selv.

    Kandidater er fra start udvalgt så de udgør et team og alle arbejder efter samme vision. Alle der opstilles har tiltrådt KRP’s politiske pejlemærker fra start.

    Vi ser det i KRP som en styrke, at folkevalgte parlamentarikere ikke kan - eller skal - styres af et parti, der ikke i sig selv har demokratisk legitimitet.

    Den legitimitet gælder alene de folkevalgte, og den ret stilles fri i vort parti som foreskrevet i Grundlovens § 56 hvor en folkevalgt ikke må modtage påbud eller instruks udefra.

  • Hvem er ledelsen i partiet?

    Den organisatoriske ledelse ligger hos Formanden i partiet.

    Den politiske retning (mål og vision) aftales ved nyvalg, men ledes i valgperioden af folketingsgruppen.

    Se i øvrigt ‘Hvem leder Folketingsgruppen’

  • Hvem hjælper til i partiet?

    På opstillingstidspunktet har ca. 1.250 registreret sig som hjælpere med valgkamp m.v.

    Af disse har ca. 350 registreret sig med et samlet driftansvar for stor- eller opstillingskredse, valgmøder m.v.

    Hjælperne er ikke medlemmer af partiet da partiet ikke optager medlemmer.